"Trelleborg Friskole har et positivt socialt miljø, hvor fællesskabet prioriteres højt"
Det betyder at:
- Der er dagligt fælles morgensang og ugentligt fortælletime for alle elever
- Fællesskabet styrkes ved emneuger, fælles gymnastikopvisninger, lejrskole og skuespil på tværs af klasserne
- Der i hver enkelt klasse gennemføres aktiviteter, der fremmer fælleskabsfølelsen blandt elever og deres forældre
- Vi er en skole med mange traditioner - og vi holder dem i hævd og vil gerne have flere
- Det forventes, at forældre til elever på skolen deltager aktivt i skolens liv og aktiviteter
- Lærerne møder det enkelte barn med respekt og anerkendelse
- Eleverne lærer at udvise empati og omsorg for hinanden på tværs af aldersgrupperne og at acceptere hinandens forskelligheder (fysiske, sociale og faglige), så de får mulighed for at udvikle deres potentialer på baggrund af alt dette
"Trelleborg Friskole fokuserer på åben dialog"
Det betyder at:
- Elever og lærere er medbestemmende på skolen ved, at lærerråd og elevrådsarbejde prioriteres
- Vi motiverer eleverne til at udtrykke egne meninger og holdninger
- Vi vægter, at der er en let og naturlig kommunikation elever, forældre, bestyrelse, lærere og ledelse imellem
Ovenstående værdigrundlag for Trelleborg Friskole er endeligt vedtaget af skolens bestyrelse
Marts 2009