Blog Layout


Nyhedsbrev - Juni 2024

Astrid Vind • 27. maj 2024

Nu går vi ind i sidste måned af skoleåret og det har været et fantastisk skoleår. Vi har fået nye møbler, købt en grund og etableret shelter og madpakkehus. Vi er begyndt med fælles morgenyoga, flere brain breaks i timerne og startet op med fokus på vejrtrækningsøvelser.



Vigtige datoer juni


3. juni                       Projektfremlæggelse 8. klasse


5. juni                       Grundlovsdag skolen holder lukket


7. juni                        9. klasse engelsk eksamen


12. juni                      Infomøde Vilde vulkaner kl. 19.00 for forældre / 9. klasse idrætseksamen


17.-21 juni                  Gymnastikuge, - program for ugen bliver sendt ud, når ugen nærmere sig


17. og 18. juni            8. klasse Madkundskabseksamen


19. juni                      9. klasse Naturfagseksamen


22. juni                     Sommermarked kl. 09.45-13.00. Der bliver udsendt et mere uddybende program.


24. juni                     Skolen holder lukket, men der er SFO markedsdag


25. juni                     Fagdag/Sankthans + translokation for 9. klasse om aften


26. juni                     Oprydning og bogaflevering / Sommer elevrådsfest for 4. til 9. klasse


27. juni                      Rengøringsdag


28. juni                     Sidste skoledag




Ny hjemmeside


For 5 år siden fik vi opdateret vores hjemmeside og nu er det tid igen, så den bliver mere 2024 agtigt og vi får koblet frk Trelleborg på, som bliver vores helt egen AI chatrobot. Vi forventer, at hjemmesiden er fuldt opdateret i det nye skoleår.



Sommer SFO


Der er tidligere lagt opslag ud omkring tilmelding til sommerSFO/Klub. Det drejer sig om ugerne 27,31 og 32, hvor vi har åbent. Tilmeldingen skal afleveres til Tina senest den 10/6-2024. Hører vi ikke fra jer går vi ud fra, at I ikke har brug for sommer SFO/Klub.



Ledige pladser


Vi har ledige pladser i enkelte klasser, så I må gerne henvise nogle skønne familier til os. 0. kl vi søger gerne piger 3. kl vi søger vi gerne drenge 7. kl (vi har 3 pladser) 8. kl (vi har 5 pladser) https://www.trelleborgfriskole.dk/ledige-pladser



Ny præst


For kommende skoleår får vi en ny præst tilknyttet. Han hedder Nikolai Wessel og var på besøg i går torsdag den 30. maj. Nicolai er 30 år gammel og er præst i Havrebjerg valgmenighed. Nicolai har gået på Den Frie Lærerskole og har efterfølgende uddannet sig til præst. Konfirmationsforberedelsen kommer til at være torsdag eftermiddag efter skoletid.


Yoga


Torsdag den 30. maj var første dag, hvor vi havde fælles yoga til morgensang og det vil vi fortsætte med frem til sommerferien. Morgenyoga er et af de nye tiltag bestyrelsens sundhedsudvalg har sat i værk og vil naturligvis fortsætte efter sommerferien.


I ønskes alle en skøn juni måned, Personalet og jeg glæder os til at se jer til sommermarked den 22. juni.




- Astrid Vind

New Paragraph

Af Astrid Vind Dinesen Villumsen 1. april 2025
Nyhedsbrev April
Af Astrid Vind Dinesen Villumsen 30. januar 2025
Februar
Af Astrid Vind Dinesen Villumsen 29. november 2024
December og januar
Flere indlæg
Share by: