Astrid • 9. august 2024
New Paragraph
Håber alle har haft en skøn sommerferie, hvor I fået dyppet tæerne og har ladet jeres batterier op til et nyt spændende skoleår. Husk vores nye ringetider, skoledagen starter stadig kl. 7.45, men den slutter først kl. 13.45
Tjek ligeledes de nye bustider ud fra Lilla Fribus https://www.slagelse.dk/media/pqvnj535/koereplan-fribussen-lilla-webtil.pdf
11. august 1. skoledag fra kl. 09.30-11.30 for alle elever og forældre
12. august 7. til 9. klasse får besøg fra ungdomsskolen.
16. august skolefri
20. august forældremøde 0.-2. kl.
21.august skolefodbold for 6.-9.kl
22. august forældremøde 7.-9. kl
28. august forældremøde 3.-6. kl
Forældremøder er fra kl. 18.30-20.30. Vi starter med fælles intro i hallen.
Årskalender er lagt op på Skoleintra
Program 1. skoledag søndag den 11. august kl. 09.30-11.30
Kl. 09.30-10.00
Vi mødes til fælles velkomst på boldbanen.
Kl. 10.00-11:30
Forældre og elever går i klasserne. Der udleveres bøger og skemaer og der laves forældretilmelding. Der vil ligeledes være fælles lege/ aktivitet mellem elever og forældre.
Gratis frugt til alle
Hver mandag i 10. pausen er der gratis økologisk frugt til alle. Vi håber, at det vil blive taget god imod af alle og at vi på sigt kan tilbyde det flere dage.
Yoga og vejrtrækning
Vi fortsætter med fælles morgenyoga, men det bliver fremadrettet om onsdagen, hvor I forældre selvfølgelig er velkomne til at deltage.
Vi starter ligeledes op med endnu et nyt tiltag i forhold til vores sundhed og trivselsfokus. Hver dag skal eleverne introduceres til vejrtrækningsøvelser sammen med klassen og deres lærer, hvor fokus vil være at lære og trække vejret rigtigt og at skabe ro og bliver bedre til at koncentrere sig via vejrtrækning.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen
Den 7. oktober kl. 19.00-21.00 har vi inviteret Psykolog David Madsen kendt fra dokumentarerne Alene hjemme på nettet https://www.dr.dk/drtv/serie/alene-hjemme-paa-nettet_440656 og spionerne bag skærmen https://play.tv2.dk/serie/spionerne-bag-skaermen-tv2 .
Foredraget vil handle om at få hjælp til at sætte sunde rammer for ens barns digitale liv og blive inspireret til at understøtte et liv med plads til alt det meningsfulde, men også at få værktøjer til at beskytte børn i en digital tidsalder. Foredraget vil guide gennem vigtige opmærksomheder om ens barns gaming-, SoMe og digitale liv, og få blik for de handlemuligheder, som man har som forælder i en digital tid. Der kommer mere info og tilmelding.
Medarbejder:
Charlotte går på barsel 15. august og hendes timer vil blive dækket af det faste personale.
Jack der har været pedelmedhjælper i 19 år på skolen har fået tildelt seniorpension og har haft sin sidste arbejdsdag på Trelleborg Friskole.
Henning og Jens startede på Trelleborg Friskole i 2004 og har været en del af Trelleborg Friskole i 20 år i år.
Jeg/Vi ser frem til et endnu et fantastisk skoleår på Trelleborg Friskole
Astrid Vind
Trelleborg Friskole
Strandvejen 121, Hejninge
4200 Slagelse
Del din oplevelse
© Copyright 2019 Trelleborg Friskole | Privatlivspolitik | Designet og hostet af Cloud Zolutions